Som dybest Brønd giver altid klarest Vand, og lifligst Drik fra dunkle Væld udrinder, saa styrkes Slægtens Marv hos Barn og Mand ved Folkets Arv af dybe, stærke Minder. Din egen Dag er kort, men Slægtens lang; læg øret ydmygt til den Rod forneden: Aartusind toner op i Graad og Sang, mens Toppen suser imod Evigheden! Vi søger Slægtens Spor i stort og smaat, i Flinteøksen efter Harvens Tænder, i Mosefundets Smykke, plumpt og raat, I Kirkens Kvadre, lagt af brede Hænder. Hvert skimlet Skrift, hvert skjoldet Alterbog, har gemt et Gran af Slægtens Ve og Vaade, nu skal de røbe mig, hvad Vej jeg drog, og løfte mig en Flig af Livets Gaade. |