Drejer Olsen, Snefoged i 40 Aar.
Sneen daler, tøer, forgaar,
og nu i 35 Aar
du har i Sneen pløjet.
Om Sneen kom i Flokke ned
naar blot du vaded rundt i Sne
saa var du velfornøjet.
Det er lidt mærkeligt at se
- skønt under Tiden det skal ske -
om Sommeren det sne kan
at jubiliere midt i Høst -
for os det være maa en Trøst,
du er en haardfør Snemand.
Med Øreklapper, Stok, Kavaj
du gav dig trøstig ud paa Vej
den var ej altid magelig,
du samlet fik en lille Flok
og fik den til at kaste op
til flere Gange daglig.
Naar Sneen føg henover Jord,
udsletted Vej og hvert et Spor,
du hanked op i Luffen,
trods store Driver ej du drev
om du og Vejen skuffet blev,
du hængte ej med Skuffen.
Du trodsed Vind og Vejr og Blæst
lad Vinden gaa fra Øst til Vest
lad Sneen Jorden feje.
Du er som Sneen ej i Ro,
I passer sammen godt I to
I stadigvæk vil dreje.
Til daglig passer du din Dont,
derhjemme gaar du stille rundt,
blandt Piberør og Stokke.
dog fik du Ghandi Rokken bragt
hvormed han mente, Englands Magt,
han kunne grundigt Rokke.
Gaa altid paa med godt Humør
gaa løs paa Sneen, før den tør,
det skorter ej paa Viljen.
De bedste Ønsker dig i Dag
med venlig Hilsen sendes fra
Kollega i Brasilien.
| 