Oluf Nielsen Bager

  Notater:

OmOluf bager:skiver Odense Kommune:

"I Nørregade 29 ligger en af Odenses ældste og fineste bygninger, nemlig Oluf Bagers mødrene gård. Over indgangen til Nørregade 29 sidder en tavle, der fortæller: "Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge og bo, at vi hos Gud må få den evige ro, sig til ære og os til gavn i faders, søns og helligånds navn 1586".

Odense var i 1500-tallet købmændenes og handelens by, og blandt navnene på Odenses driftige købmænd er der et, som lyser op over dem alle, nemlig Oluf Bager. Den navnkundige købmand var Odenses rigeste borger i sidste halvdel af 1500-tallet. Han var så mægtig, at han lånte kongen penge, og med sin købmandssnilde beherskede han den odenseanske handel som ingen hverken før eller siden.

Oluf Nielsen Bager kom til verden omkring 1522 som søn af en købmand, og fra midten af 1500-tallet begyndte Oluf Bager selv som købmand (og senere rådmand) i Odense.

I 1563 udbrød Den Nordiske Syvårskrig (1563-70), og i løbet af krigen fik Oluf Bager stablet en meget indbringende forretning på benene. Han handlede direkte med udlandet og havde en større flåde, der førte korn og stude ud af landet og vendte tilbage med klæder og andre gode sager. Hans enorme formue blev skabt på et fast og lukrativt samarbejde med kronen. Den odenseanske købmand leverede tøj, mad og andre fornødenheder til kongens (leje)soldater. Og gerne på langfristede kreditter, hvor han fik sikkerhed i indtægter fra told og kongelige kornleverancer. Det gjorde Oluf Bager til en attraktiv samarbejdspartner for kongemagten. Den udmarvende krig tærede hårdt på landets finanser, og staten blev dybt forgældet. Da krigen lakkede mod enden, skyldte kongen den odenseanske storkøbmand mere end 20.000 daler - et formidabelt beløb.

I hjembyen omgav Oluf Bager sig med pragt, og han betalte allerede i 1566 dobbelt så meget i skat som nogen af byens andre skatteydere! Da Oluf Bager ikke var adelig, kunne hans formue ikke placeres i landbrugsjord, og pengene blev i stedet sat i købstadsgårde, huse og grunde i og omkring Odense. Oluf Bager blev utvivlsomt Odenses største bygherre, og han købte, byggede og ombyggede et utal af købstadshuse. Et dokument fra 1584 fortæller, at 12 gårde, 16 huse, 14 haver og fem andre grundstykker i Odense var ejet af Oluf Bager. Dokumenter omtaler også den gård i Nørregade, som skulle være Oluf Bagers mors fødested, deraf navnet Oluf Bagers Mødrene Gård.

Om privatpersonen Oluf Bager vides næsten intet, men hans velstand gav næring til fantasien, og utallige upålidelige sagn knytter sig til købmanden og hans kæmpeformue. Det kendteste af sagnene handler om engang, da kong Frederik II var på besøg hos Oluf Bager. Her knitrede kaminen lystigt, og der duftede dejligt i hele stuen. Det var kanelbark, der til ære for den fornemme gæst gik op i luer. Kongen bemærkede værtens frådseri, men Oluf Bager svarede, at han da sagtens kunne bruge endnu dyrere brændsel. Han greb prompte en række kongelige gældsbeviser og kastede dem på ilden. Da udbrød kongen: "Ole! Ole! se dig for, hvad skal enden blive!" Sagnet vil også vide, at Oluf Bager endte med at spise nådsensbrød. Historien er god, men desværre er anekdoten om opkomlingens foragt for sin hurtigt vundne rigdom næppe sand.

I hvert fald fortælles samme episode om blandt andre Fuggerne i Augsburg og kejser Karl V. "

Oluf Bager er omtalt i Wikipedia: https://da.wikipedia.org/wiki/Oluf_Bager

  Forskningsnotater:

6 Jan 2024: Opgaver på manglende dokumentation lukket.
9 Jan 2022: Reference til Wikipedia tilføjet
4. Maj 2021: Kilder gennemgået. Der manger hele Bager historien. Opgave oprettet.

  Begivenheder

1. Nekrolog: Den store Danske - Gyldendals åbne encyclopedi. Oluf Bager, Oluf Nielsen Bager, ca. 1521-21.9.1602, købmand og rådmand i Odense. Under Den Nordiske Syvårskrig (1563-70) blev Bager en af landets største købmænd, da han optrådte som kronens leverandør og kreditor. Efter krigen blev han kronens debitor, idet han aftog korn fra krongodset; gælden blev afdraget med diverse vareleverancer, og han betalte sin import med eksport af korn og stude. Bager investerede sin fortjeneste i ejendomme, grunde og byggeri i Odense. I 1567 blev han rådmand. Han blev i 1580'erne ramt af tilbagegangen i studehandelen og døde økonomisk svækket.

2. Nekrolog: 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 1933 til 1944. Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.


Oluf Bager, Oluf Nielsen Bager, ca. 1521-21.9.1602, købmand, rådmand. Født formodentlig i Odense, begravet i Gråbrødre k. i Odense. Af Odenses mange driftige købmænd i 1500-tallet, af Mulerne eller Kotterne kommer ingen op ved siden af B. I 1550'erne var hans handel næppe af større format end de andre større odensekøbmænds. Den nordiske syvårskrig blev hans store chance. Vistnok som eneste provinskøbmand jævnsides udenlandske og københavnske købmænd opnåede han gang på gang store leverancer til hæren navnlig af klæde og andre stoffer. Allerede 10.6.1563 fik han tilladelse til at udføre en skibsladning malt til Tyskland mod at købe en skibsladning rug og sælge den til landets indbyggere til rimelig pris, sikkert også med fortjeneste til sig selv. Heller ikke hans lån til staten var uegennyttige. For de 200 lod sølv (100 dlr.) han allerede 1563 forstrakte staten med fik han i pant det ved Odense beliggende Tolderlund der dec. 1564 tilskødedes ham som erstatning for den skade han havde lidt (den ansattes til 1000 gylden) ved vederlagsfrit at lade tre af sine skibe (af hvilke han dog kun var partsejer) bruge i statens tjeneste hvorved det ene gik tabt. En gunstig lejlighed frembød sig da regeringen senere i 1563 rekvirerede klæde o.a. hos Odense-købmændene til brug for hæren. Ikke alene leverede han det største parti (ca. 1/3 af klædet), men han påtog sig også sammen med Marcus Kotte straks at betale sine medborgere for de leverede varer mod sikkerhed i Assens og Middelfart told. Det beløb B. således udlagde androg 2.300 dlr. Herved havde han vist at han var i stand til at levere varer mod langfristet betaling. Regeringen kunne derfor bruge ham som leverandør. Det blev snart meget store varepartier B. leverede til hæren; gang på gang anvises der ham flere tusinde dlr. af tolden som betaling. Han må endda en tid have handlet som kongens kommissær thi i et brev fra 1567 omtaler han at han har skaffet kongen en fortjeneste på 3.000 dlr. på det gods han købte hjem fra Vesten. Henimod syvårskrigens slutning (1569) opgøres statens gæld til B. for leverede varer til ikke mindre end 20.641 dlr. De 8000 dlr. anvises ham hos tolderne; i øvrigt skal han have kornleverancer. '96 Sin import af fremmede varer betalte B. med en meget betydelig eksport af de to danske hovedvarer korn og øksne. Gottorp toldregnskaberne giver følgende tal for hans økseneksport: 1552: 154, 1553: 431, 1554: 594, 1555: 360, i slutningen af 1550'erne ca. 530 årligt, i 1560'erne gennemsnitligt 777 årligt, i 1570'erne et enkelt år slet ingen, de andre år varierende fra 148 til 521 årligt. Denne nedgang skyldes sandsynligvis at B. også var begyndt at udskibe øksne fra Ribe til Holland (jfr. J. F: Kinch: Ribe Bys Hist. II, 1884 826 om sønnen Niels B.) Alligevel er B. næppe kommet op ved siden af de allerstørste øksenhandlere som Hans Mule og Christopher Skaaning. Hans kornhandel har sikkert betydet endnu mere for ham. Da hans misundelige bysborger Hans Mule 1567 påduttede ham at han i et år havde ladet udskibe 3000 læster korn til skade for landet var B.s svar at han i et enkelt år end ikke havde udført 500 fynske læster korn (en fynsk læst var for rug 30 tdr., for byg 36 tdr.). Måske kan heraf sluttes at hans korneksport i disse år har haft op imod dette omfang. Den indenlandske værdi heraf vil være ikke mindre end ca. 15.000 dlr. En del korn har han sikkert allerede under krigen fået fra staten; i hvert fald anvistes al tienderugen og byggen ham af Fyns stift 1569. Langt større partier kom han dog til at aftage da han 1573 sluttede en fireårskontrakt med staten om i disse år at aftage hele overskuddet af Skanderborg og Odensegård len og Odense stifts tiendekorn til bestemte takster. Andre købmænd fik lignende kontrakter, men B.s var den største. Fra at være statens kreditor blev han nu dens debitor. Han blev de første år årligt 6000'967000 dlr. skyldig for korn og andre varer der på langt nær udlignedes af indkøb hos ham. Fx afkortedes der ham i året 1.5.1574'961.5.1575 kun ca. 550 dlr. for leverede varer samt 1000 for et skib der var købt af ham. Den store nedgang i dansk øksenhandel der indtraf 1579 ramte også B., men han opnåede dog i slutningen af året sammen med sønnen Claus B. en kontrakt med kronen om årligt i fem år at levere 500 arner rhinskvin. Den må anses for en særlig begunstigelse da kongen sædvanligt lod tolderen i Helsingør gøre de fornødne indkøb hos de forbisejlende skippere. Halvdelen af betalingen herfor skulle erlægges kontant, halvdelen afkvittes hvad B. blev skyldig for korn o.a. Det første års kontingent blev prompte leveret, men om B. har fortsat med rhinskvinleverancerne er vel tvivlsomt; i hvert fald medtager en ganske vist ikke fuldt specialiseret opgørelse fra 1589 der dækker tiden 1.5.1579'961.5.1587 ikke disse. Denne opgørelse viser en uhyre tilbagegang i B.s forretninger med staten. I disse otte år havde han kun modtaget for i alt 14.462 ½ dlr. i korn o.a. og leveret varer for 10.690½. Han var i restance med 3.772. Til udligning af denne sum måtte han forpligte sig til i løbet af de følgende måneder at levere 100 stk. godt "gement" engelsk klæde. Formodentlig har B.s handel med adelen været i tilsvarende tilbagegang. '96 Sin opsparede formue var B. som uadelig afskåret fra at sætte i frie landejendomme; i stedet for erhvervede han sig udstrakte ejendomme i Odense og udfoldede fra midt i 1570'erne en storstilet byggevirksomhed som han endda fortsatte med uformindsket kraft i de vanskelige år i 1580'erne. Foruden adskillige bindingsværksbygninger byggede han flere smukke stenhuse der som datidens herregårde prydedes med sandstensornamenter. Blandt de vigtigste er hans eget pragtfulde beboelseshus (Overgade 11) som han dog senere afhændede. I stuen fandtes en stor sal hvis vægge var beklædt med et højt, rigt udskåret egepanel, og hvor der i det smukke bjælkeloft hang forgyldte granatæbler. Dernæst byens vinkælder Jordan (Overgade 4) og endelig hans mødrene gård (Nørregade 29) som han ombyggede 1586. Desværre er disse bygningers oprindelige smukke ydre i slutningen af forrige årh. blevet ødelagt ved indsættelse af store vinduer og pudsning med rødfarvet mørtel. '96 Det kan ikke undre at B.s bysborgere der så hans handels usædvanlige format og den pragt han omgav sig med satte ham højt i skat. Det skete allerede i syvårskrigens tid; 1566 beklagede B. sig til kongen over at han sattes dobbelt så højt i skat som sine ligemænd i formue og opnåede en kgl. resolution hvorefter han kun skulle skatte som den tredjestørste i formue i byen da hans handel til dels kom kongen til bedste. Året efter (1567) blev han rådmand. I 1570'erne var han atter den borger i Odense der sattes højest i skat; dog er Hans Mule ham næsten jævnbyrdig; men en bevaret ligning fra tyve år senere viser at B. nu langtfra var Odenses rigeste borger skønt endnu velstående. Sagnet har da ikke helt løjet når det ville vide at han døde i yderste fattigdom; for i forhold til hans tidligere rigdom ejede han nu kun lidt. Mange sagn har eftertiden knyttet til B.s navn; bl.a. fortælles det at han under et besøg af Frederik II først skal have kastet duftende kanelbark og derefter kongelige gældsbeviser på ilden. Det har næppe noget på sig; det samme fortælles om Fuggerne og Karl V 1541. Men at dette sagn knyttes netop til B. viser at han i samtidens øjne var en storkøbmand som ingen anden dansk købmand i 1500-tallet kan sidestilles med.


Familie

Forældre: købmand Niels B. og Ane Markvardsdatter. Gift 1551 med Margrethe Clausdatter, født 1536, død 4.2.1581 (begr. i Gråbrødre k. i Odense), d. af Claus Eriksen (død 1550) og Maren Bangsdatter (død 1545).


Ikonografi

Epitafiemal., 1576 (Skt. Hans k., Odense), kopi efter dette af A. F. Behrends og træsnit af V. L., 1874.


Bibliografi

A. Halling: Meine Vorfahren I, 1905 205'9657. '96 C. Th. Engelstoft: Odense bys hist. 2. udg., 1880. Vedel-Simonsen: Bidr. t. Odense bys hist. III, 1844 72'96143. H. St. Holbeck: Odense bys hist., 1926. G. L. Wad: Fra Fyens fortid I, 1916 78'9683; IV, 1924 1'9646. Jens Kolmos i Fynsk årbog V, 1953'9655 272'96311. Jacob Hansen og K. Mortensen: Dalum sogns hist. I, 1959.

Oluf blev gift med Margrethe Clausdatter Eriksen, datter af Claus Eriksen og Ukendt, omkring 1556 i DK.¹ (Margrethe Clausdatter Eriksen blev født i 1536 i DK, Odense Amt, Odense hd, Odense ² og døde mellem 4 Feb. 1580 og 4 Feb. 1581 i DK, Odense Amt, Odense hd, Odense ⁴.)